Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
Teutoner-koret
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
Links
Kontakt os

16.09.2005

Velkommen på vores nye hjemmeside.... 

 

Som du måske allerede har bemærket, så har vores hjemmeside skiftet udseende.
Hovedårsagen hertil er, at vi hidtil ikke selv har været i stand til at opdatere hjemmesiden, men har været afhængig af hjælp udefra. 

Vores hjemmeside er nu lagt over på et såkaldt CMS-system (content management system) hos firmaet EasyNet ApS. Det er firmaets Thisted-afd. v/Torben Jensen (selv gammel Teutoner) som har tilbudt os dette system, som gør at bestyrelsen nu selv kan opdatere hjemmesiden, og ellers har Torben lovet at stå os bi. 

Hjemmesiden er udstyret med en række specialmoduler, f.eks. et nyhedsmodul som du ser på lige nu. Udover at de seneste nyheder nu kan ses i overskriftsform på forsiden, så gemmer systemet også de tidligere bragte nyheder, som kan ses under Nyhedsoversigten i menuen.

Herudover indeholder systemet et bannermodul samt et modul til profilsider, alt sammen som led i en bedre profilering af sponsorer. 

Endelig er der et mailingsliste-modul til opsamling af e-mailadresser fra medlemmer af foreningen, bestyrelse, sponsorer m.fl. Via dette modul kan de fleste nyhedsbreve fra foreningen udsendes via mail, hvorved vi sparer portoudgifter m.m. Mails kan også udsendes gruppevis til f.eks. kormedlemmer, skuespillere, orkestermedlemmer osv.

Vi er overbeviste om, at den nye hjemmeside vil gøre tingene betydeligt lettere for os, og samtidig give os nogle nye muligheder til gavn for vores forening, og vi glæder os til at tage den i brug for alvor i tiden fremover.