Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
Teutoner-koret
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
Links
Kontakt os

16.05.2006

Nyhedsbrev nr. 3.....Ny instruktør på projektet... 


Nyhedsbrevet er den 16. maj sendt til alle deltagere i projektet via mail eller pr. brev.

Kære Teutonere.

Det har på alle områder været lidt af en hektisk weekend for bestyrelsen, dels med afviklingen af vores brasilianske samba-dag, og dels med diverse problemer i forbindelse med vores producer Martin og efterfølgende også med vores instruktør Per.

Martin havde meddelt bestyrelsen, at han gerne ville trække sig fra projektet af forskellige årsager. Dette var bestyrelsen indstillet på, og arbejdede i stedet med planer om at ansætte en projekt-koordinator, idet Per i første omgang var indstillet på at fortsætte. Men på et møde med bestyrelsen i lørdags – valgte så også Per at trække sig fra projektet, idet han ikke længere følte at han kunne overskue hele situationen.

En beslutning som bestyrelsen selvfølgelig er kede af, og som vi beklager meget, men som vi altså bare er nødt til at tage til efterretning.

Der har derfor i weekenden været hektisk aktivitet med henblik på evt. at finde en ny instruktør, og det glæder os meget at kunne fortælle, at Teutonernes nye rejse fortsætter, idet bestyrelsen allerede har haft møde med – og ansat - en ny instruktør, nemlig skuespilleren Pia Mourier, som netop lige nu spiller med i stykket "Wild East" på Jomfru Ane Teatret i Aalborg, som slutter den 18. maj.

Pia har skrevet et lille brev til alle medvirkende – se herunder – ligesom hun også vil udarbejde en  ny redigeret prøveplan, som vil blive omdelt på fællesmødet tirsdag d. 23. maj - se herunder.

Bestyrelsen beklager naturligvis alt dette postyr, men håber, at alle har lyst til at fortsætte i projektet, og at I vil tage godt i mod Pia, som på det kommende samlingsmøde, vil fortælle mere om sig selv og projektets fortsatte forløb.

M.v.h.
John


BREV FRA PIA

Kære alle Teutonere.

Som I måske allerede har erfaret, hørt eller læst overtager jeg instruktionen af ”Prins Buris og Liden Kirsten” efter Per.
Det er aldrig rart at stå i denne situation, men vi skal nu se fremad og have det bedste ud af det.

Jeg har i dag haft møde med bestyrelsen som er meget arbejdsomme, et dejligt hold. De kæmper bravt og det vil jeg også gøre.

Jeg har læst stykket, og synes at det er spændende. Jeg glæder mig meget til at møde Jer alle sammen.

I har sikkert en masse spørgsmål. Jeg vil prøve at komme nogen af dem i forkøbet her: 

 
Pia Mourier. 

Alle beholder de/eller den rolle de har fået. Kostumerne er godt på vej (jeg lover, at ingen kun skal stå trikot). Dansen er på vej, musikken osv.

Jeg vil med kyshånd tage imod det, I er kommet frem til og bruge det på bedste måde i stykket.

Scenografien er vi nødt til at ændre på. Dette vil blive fremlagt på fællesmødet tirsdag d. 23. maj.
Denne dag vil jeg fremlægge mine forslag og vi holder en læseprøve, hvor alle i projektet deltager.

Jeg ved godt, at I skulle have øvet onsdag d. 17 - torsdag d. 18. – fredag d. 19 og lørdag d. 20. maj. Disse dage kan I holde fri, da jeg skal have en chance for at sætte mig grundigt ind i stykket og forberede scenegangen m.m.

Men jeg glæder mig usigeligt til at møde Jer alle sammen og til at komme i gang.

Ny redigeret prøveplan vil blive fremlagt og omdelt på fællesmødet tirsdag d. 23.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig på tlf. 2082 4911 eller mail: psmourier@post.tele.dk

Og hvis I gerne vil vide noget mere om mig, så har jeg en hjemmeside: www.piamourier.dk

Glæder mig til at møde Jer alle.

Med venlig hilsen og på gensyn
Pia Mourier


DIVERSE ÆNDRINGER I PRØVEPLAN

Som nævnt ovenfor vil der blive udarbejdet en ny redigeret prøveplan, men allerede nu kan vi meddele følgende:

  • Kor, orkester, systue, værksted m.m. fortsætter som hidtil.

  • Alle øvedage-/tider for skuespillere, dansepiger m.v. onsdag og torsdag d. 17-18. maj er aflyst.

  • Samlingsweekenden fredag-lørdag d. 19-20. maj er aflyst.

  • Ny samling for alle  tirsdag d. 23. maj fra kl. 19.00 - ca. 22.00
    hvor der vil ske en orientering ved bestyrelsen - og vores nye
    instruktør Pia Mourier vil give sit bud på projektets videre forløb, og
    stykket vil blive gennemgået i form af læseprøve m.v., så alle
    deltagere i projektet får en samlet fornemmelse af indhold og forløb
    i projektet m.m. - Ny prøveplan vil blive udleveret.

Ha`det godt og på gensyn.

Torben Jensen
webmaster