Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
Teutoner-koret
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
Links
Kontakt os

16.05.2006

Sparekassen Limfjorden støtter Teutonerne med kr. 25.000,- .... 

 

Ved lørdagens brasilianske samba-arrangement på Torvet i Snedsted var det ikke kun lyden af de smittende rytmer fra orkestrets slagtøj, som fik bestyrelsen til at smile.

For smilene blev nemlig endnu bredere, da sparekassedirektør Poul Kristensen fra Sparekassen Limfjorden i Snedsted benyttede en pause i musikken til, at overrække en check på ikke mindre end kr. 25.000,- til formanden for Teutonerne John Pedersen.

Poul Kristensen sagde bl.a., at sparekassen var glad for endnu en gang, at kunne støtte et nyt stort kulturprojekt fra Teutonerne - det femte i rækken siden 1993. Et projekt som hver gang har været med til, at sætte focus på Snedsted, trække masser af mennesker til byen, og som igennem årene har givet byen en fantastisk positiv omtale, som har rakt langt udover lokalområdet.

   
Sparekassedirektør Poul Kristensen (tv) overræk-
ker her checken på kr. 25.000,- til en glad formand John Pedersen. - Klik for stort foto.