Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
Teutoner-koret
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
Links
Kontakt os

19.03.2011

Hyggelig café-aften med masser af sang, musik, fortælling m.m. 

 

Teutonernes café-aften fredag aften på Snedsted skole blev sædvanen tro en rigtig hyggelig aften, hvor godt 40 deltog i spisningen før selve arrangementet.

Omkring 60 deltog i det efterfølgende arrangement, som blev indledt af Teutonerkoret, som gav en række forskellige numre fra deres repertoire.
Herefter var der en række deltagere, som underholdt forsamlingen med sang, anekdoter, fortællinger o.s.v., og ind imellem de forskellige indslag, blev DGI-sangbogen flittigt benyttet til en række fællessange, som klart viste, at det var et meget sangglad publikum, som var mødt op til denne fornøjelige aften, hvor der også var mulighed for at hygge sig med kaffe og kage, samt en øl eller et glas vin.

Der er ingen tvivl om, at disse café-aftener og flere andre arrangementer, er blevet særdeles populære kulturarrangementer ind imellem de store musikteater-forestillinger på Friluftsscenen i Anlægget, og hvor en ny stor forestilling allerede er under forberedelse, til afvikling i sommeren 2012.

Startskuddet til disse store friluftsforestillinger plejer normalt at ske i det sene efterår året før – i dette tilfælde altså i nov./dec. 2011 – hvor der indkaldes til et stort fællesmøde for alle som evt. har interesse i at deltage i den nye forestilling i 2012.

 
 


Fællespisningen før aftenens underholdning - menuen var denne gang lækre pizzaer og salat.

Herunder underholdning ved Tetutonerkoret under ledelse af Anette Boch Pedersen.
Klik på billederne for store fotos. 


Klik på billederne for store fotos.

Solosang v/ Sabrina 

Solosang v/Louise Boch 

Også Jytte Madsen sang solo. 
     

Hans J. Andersen og Rita Klavsen
sang 'Jeg er sigøjner'.   

'Ras' underholdt med div. historier. 

Jean Luc som er fra Frankrig bidrog til
underholdningen med en fransk sang. 
     

Henning Poulsen underholdt med
gamle anekdoter fra Snedsted og
omegn.