Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
Teutoner-koret
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
Links
Kontakt os

20.12.2011

Jule-Café arrangementet blev en stor succes... 

 

Den årlige Jule-Cafèaften blev igen en stor succes for de mange mennesker, der var mødt op i Snedsted skoles gymnastiksal.

Aftenen startede med et lækkert salatbord med skinke.
Styrket efter dette måltid indledte Teutonerkoret under ledelse af Anette Boch Pedersen, aftenen med en række sange fra julerepertoiret iblandet fællessang med kor og publikum.

Herefter kom Andreas (Pianist fra Stærke viljer) med sit band.
Og Stine Thastum (Oline som barn fra Stærke viljer) gav os nogle prøver på sit sangtalent.

Underholdningen sluttede med et fantastisk stykke klavermusik udført af Irene (kormedlem).
Efter sigende skulle skolens gamle piano aldrig have prøvet noget lignende, og man må nok sige, at det musikstykke havde fortjent et flygel.

Til at klare halsen, så stemmebåndene kunne holde til alle sangøvelserne, kunne man hygge sig med en øl, et glas rød / hvidvin eller en sodavand, samt kaffe og kage.

Alt i alt en rigtig god stemning hele aftenen igennem. 

 

Klik på billederne for større fotos.