Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
Teutoner-koret
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
Links
Kontakt os

04.08.2006

Rigtig god gang i billetsalget til den nye forestilling om ”Prins Buris og Liden Kirsten.... 

 

Her 8 dage før re-premieren på Teutonernes nye forestilling om ”Prins Buris og Liden Kirsten” på Friluftsscenen i Snedsted, melder Teutonernes billetkontor om rigtig stor interesse i forudbestillingen af billetter både til forestillingen, og til spisning i restaurant Kong Teutobod før forestillingen.

Da en del af det normale publikumsområde denne gang er inddraget til gangbro som led i forestillingen, er der maksimalt plads til ca. 350 tilskuere pr. forestilling, mens der i teltet til spisning i Restaurant Kong Teutobod forud for forestillingen, er plads til lidt flere end normalt – ialt ca. 150 pladser.

Og fra billetkontoret oplyses det, at der på nuværende tidspunkt er solgt pænt med både billetter og spisebilletter til samtlige forestillinger – selvfølgelig på nuværende tidspunkt flest til premiereaftenen fredag den 11. august, hvor ca. 70% af samtlige billetter til både forestilling og spisning på nuværende tidspunkt er solgt i forsalg, og her forventer man, at de første ”røde lamper” sættes på Teutonernes hjemmeside i løbet af de næste dage.

Nu kunne man jo fristes til at tro, at den store forhåndsinteresse for billetbestilling til premiere-aftenen hovedsageligt skyldes de store sponsorer med personale m.m., men det kan billetkontoret hurtigt afkræfte, idet en hel del af de store sponsorer har valgt andre spilleaftener og spisning for sig selv og personalet end premieaftenen – og netop det faktum giver grund til stor optimisme i Teutonernes billetkontor.

Det kan iøvrigt oplyses, at billetter til både forestilling og til spisning af en 3-retters menu i Restaurant Kong Teutobod kl. 18.00 før forestillingen, kan forudbestilles på billetkontoret hos Karin Christensen på tlf. nr. tlf. 97 95 32 01 hver dag fra kl. 17.00-19.00.  

Se meget mere om forestillingen, spisning og forudbestilling af billetter m.m. - klik her