Forside
Arrangementer Her & Nu
Foreningen bag
Teutoner-koret
Nyhedsoversigt
Tidligere forestillinger
- HELVIG 2012
- Stærke Viljer 2009
- Prins Buris og Liden Kirsten 2006
- Den røde Kappe 2003
- Nattergalen 2000
- Ebbe Skammelsøn 1996
- Teutonernes Rejse 1993
- Div. anmeldelser
- Turnéer
- Husum Sydslesvig 2009
- København 2006
- Skien, Uddevalla 2003
- Podèbrady 2000
- Kecskemet 1996
- Orange 1993
Links
Kontakt os

Turne til Kecskemet i Ungarn 1996

Ganske som det var tilfældet efter det første projekt med Teutonernes Rejse, hvor man sluttede med turné i udlandet, drog deltagerne med familier også denne gang til et fremmed himmelstrøg.  
Denne gang gik turen til byen Kecskêmet i det sydøstlige Ungarn.  

Det amt som Kecskêmet ligger i, er venskabsamt til Viborg Amt, så det var sikkert derfor, at man fik ideen til at besøge netop det sted, samtidig med at der i byen findes et dansk kulturinstitut, ledet af Thomas Berntsen, som var til stor hjælp til afviklingen af turnéen.  

For langt de fleste af deltagerne var det første gang, man stiftede kendskab til Østeuropa, så man var både spændte og forventningsfulde, da man drog af sted.


Det blev seks fantastiske døgn i det fremmede, hvor det på samme måde som i Orange blev en blanding af turistophold og optræden. Oplevelserne blev mange, sightseeing i Budapest, besøg i et termalbad, folklore i vinbyen Hajos. Dertil puszta-tur og vinsmagning i en lille by, hvor vinkældrene var gravet ind i skrænterne.  
 

Klik på billederne for stort foto.


Billede fra puszta`en.

 


Fra forestillingen Ebbe Skammelsøn. 

Den første optræden vi havde, var i selve byen Kecskêmet. Der var pænt besøg af publikum, og begivenheden blev fulgt nøje af de lokale medier – såvel den skrevne som den elektroniske.  

Anden optræden skulle foregå i selve hovedstaden, nærmere bestemt i en forstad til Budapest, som hedder Ujpest.  
Det stod ret hurtigt klart for os, at vi virkelig var kommet ud i et arbejderkvarter, hvor vi skulle optræde på et grønt område, omkranset af høje boligblokke. Da forestillingen startede var der kun få tilskuere, men efterhånden som handlingen skred frem kom flere og flere ned og kiggede på, mens et stort antal kom ud på altanerne og fulgte forestillingen.  
Der var en forrygende applaus, da vi sluttede. – Der var i truppen stor moro, da nogle efter forestillingen ligefrem måtte udstede autografer til begejstrede tilskuere.  
Lige før vi vendte hjemad optrådte vi med et par af sangene fra Ebbe Skammelsøn på en lokal scene, hvor der i perioden var en international børnefestival.